torsdag den 12. juli 2018

Stegt Lever med æbler, løg og balsamico




Her er sommerudgaven af stegt lever

 En let og smagfuld ret med masser af smag, serveret med et godt stykke brød til.

Køkkenet kalder



Ingredienser:
(2 pers.)

500g Svine eller kalvelever
2 stk. skalotteløg
2 stk. Æbler, syrlige
½ dl. Balsamico, gerne en tyk og lageret udgave
1 spsk. Honning
2 stk. rosmarinstilke
50g smør
2 spsk. Olivenolie
3 – 4 spsk. Hvedemel
Salt og peber

Start med at pudse leveren af fri for blodåre

Skær leveren i lidt tykke skiver (hvis det ikke er gjort)

Skær løgene i ringe eller skiver

Skær æblerne i både og fjern kernehuset

Træk bladene af rosmarinstilkene og hak dem fint

Bland mel, salt og peber på en tallerken


Pudre leverskiverne i melblandingen

Varm panden godt op

Tilsæt olivenolie og 10 g smør


Steg leverskiverne på panden i ca. 2 – 4 min. på hver side


Tag dem af panden og lad dem hvile på en varm tallerken

Løgene tilsættes panden og brunes i halvdelen af smørret


Når løgene næsten er færdige, skrabes de lidt samme

Tilsæt æblerne og steg dem ved siden af løgene

Når løgene er færdige, tages de fra og æblerne fortsætter med at stege


Når æblerne har tage farve, tilsættes rosmarin, balsamico og honning

Kog det kort igennem til en sirup og smag til med salt og peber

Fordel æbler, løg og stegesirup ud over den stegte lever og server straks.


Det er tid til servering.


Dagens tallerken, Stegt lever med æbler, løg, balsamico og flüte. Velbekomme

Mange glade madhilsner
John

Ingen kommentarer:

Send en kommentar